Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

14 ROLLUF HOOGKERCK legiet, skjöndt Privilegiet og Værket »dog bör være in- separable«. Kommissionsdommen har Ret i dette Punkt, hedder det, ligesom i dens Afgjorelser af de rejste Penge- krav. Hoogkerck bör saaledes for en Rejse til Holland nöjes med 150 Rd. istedenfor, som af ham forlangt, 373 Rd. 3 Mk., »ti om Hoogkerck for sin Mageligheds Skyld vil rejse i en Chaise, saa er der ikke megen Bil- lighed i, at der for saadan en Rejse skulde betales mere, end det ordinaire koster at rejse med Posten«. Og naar han havde fordret en Diskretion paa 100 Dukater og en særlig Recompense paa 150 Rd., nævnes disse Fordrin- ger som urimelige og ubillige, han kunde ikke »baade have Lön som Sæbemester og profitere af Madame Böchmann«. Hoogkerck maa have tabt Sagen med Glans. Men derpaa har han næppe været uforberedt, i alt Fald ikke med Hensyn til Privilegiet, ti allerede i Avgust s. A., alt- saa strax efter Kommissionsdommens Afsigelse, havde han søgt om et nyt Privilegium, og morsomt nok stod han nu paa en vis Maade ganske som, da han søgte i 1701, begge Gange søger han nemlig om at faa Ret til at anlægge et tredje Sæbesyderi i Kjøbenhavn. I 1701 bestod »Den sorte Hane« i Nybrogade og det Hansen- Quistske i Strandgaden paa Kristianshavn, nu bestod foruden »Den sorte Hane« det af ham selv i 1702 paa Kristianshavn anlagte Værk; det Hansen-Quistske var pemlig, efterat han havde forladt det, lidt efter lidt stille hensovet. Hoogkerck har absolut været en virksom og dygtig Mand, der tilmed ikke var bange for at rose sig selv, saaledes som del kan ses af hans nye Ansøgning,