Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie
Forfatter: C. Nyrop
År: 1905
Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 224
UDK: 061.5(489) Fre
DOI: 10.48563/dtu-0000009
Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet
Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF
AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ROLLUF HOOGKERCK 13
Husholdning behøvede. Men Marie Jensdatter Riber,
sal. Hans Böchmanns, var ikke saa let at slaa af Mar-
ken. Hun kæmpede for sine sex uforsørgede Börn og
synes at have fundet Støtte hos den den Gang bekjendte
kristianshavnske Kjøbmand Hans Christensen Meller,
der fra 1713 til sin Død i 1724 var Præsident i Kjø-
benhavn, paa den heromhandlede Tid med Etatsraads-
titel. Resultatet blev da, at Hoogkerck maatte forpligte
sig til enten at kjøbe hendes Part eller at sælge hende
sin, Alt efter Mdm. Böchmanns Valg. Men da hun saa
imod hans Forventning valgte at udkjøbe ham, gjorde
han paany alle Slags Vanskeligheder.
Han paastod, at Forliget kun gjaldt selve Sæbevær-
ket, ikke Privilegiet; det vilde han beholde. Og ved
Siden heraf rejste han forskjellige Pengekrav, i hvilke
han fik Bogholderen Claus Knudt paa sin Side. Men
saa henvendte Enken sig til Kongen, og i April 1718
udnævntes Etatsraad Chr. Scavenius og Vice-Borgeme-
ster, Assessor Jakob Sidenburg til som Kommissarier for
hende at domme i Sagen. Den 29. Juli 1718 afsagde de
deres Dom, der gik Hoogkerck imod, men desuagtet øn-
skedes den fra Enkens Side ind for Højesteret »til Kon-
firmation eller Skærpelse«, og dertil blev der udvirket
kongelig Tilladelse. Ordlyden af Højesterets Dom, der
faldt i November s. A., kan ikke oplyses, men den op-
bevarede Voteringsprotokol viser klart, at Assessorerne
saa med Enkens Ojne. Kommissionsdommen maa være
bleven stadfæstet, saaledes at endog Sagens Omkostnin-
ger paalagdes Hoogkerck. Det siges, at han har »chi-
kaneret« hende, at hun havde »Aarsag nok« til at pro-
cedere overfor hans Forsøg paa at ville beholde Privi-