Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

 ROLLUF HOOGKERCK 13 Husholdning behøvede. Men Marie Jensdatter Riber, sal. Hans Böchmanns, var ikke saa let at slaa af Mar- ken. Hun kæmpede for sine sex uforsørgede Börn og synes at have fundet Støtte hos den den Gang bekjendte kristianshavnske Kjøbmand Hans Christensen Meller, der fra 1713 til sin Død i 1724 var Præsident i Kjø- benhavn, paa den heromhandlede Tid med Etatsraads- titel. Resultatet blev da, at Hoogkerck maatte forpligte sig til enten at kjøbe hendes Part eller at sælge hende sin, Alt efter Mdm. Böchmanns Valg. Men da hun saa imod hans Forventning valgte at udkjøbe ham, gjorde han paany alle Slags Vanskeligheder. Han paastod, at Forliget kun gjaldt selve Sæbevær- ket, ikke Privilegiet; det vilde han beholde. Og ved Siden heraf rejste han forskjellige Pengekrav, i hvilke han fik Bogholderen Claus Knudt paa sin Side. Men saa henvendte Enken sig til Kongen, og i April 1718 udnævntes Etatsraad Chr. Scavenius og Vice-Borgeme- ster, Assessor Jakob Sidenburg til som Kommissarier for hende at domme i Sagen. Den 29. Juli 1718 afsagde de deres Dom, der gik Hoogkerck imod, men desuagtet øn- skedes den fra Enkens Side ind for Højesteret »til Kon- firmation eller Skærpelse«, og dertil blev der udvirket kongelig Tilladelse. Ordlyden af Højesterets Dom, der faldt i November s. A., kan ikke oplyses, men den op- bevarede Voteringsprotokol viser klart, at Assessorerne saa med Enkens Ojne. Kommissionsdommen maa være bleven stadfæstet, saaledes at endog Sagens Omkostnin- ger paalagdes Hoogkerck. Det siges, at han har »chi- kaneret« hende, at hun havde »Aarsag nok« til at pro- cedere overfor hans Forsøg paa at ville beholde Privi-