Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie
Forfatter: C. Nyrop
År: 1905
Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 224
UDK: 061.5(489) Fre
DOI: 10.48563/dtu-0000009
Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet
Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF
AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
ROLLUF HOOGKERCK
eller andre Varer, som til samme Værks Fornødenhed
behøves at indføre«. Det var et meget snildt Træk, ti
idet han herved gav Staten Udsigt til en Indtægt, fik
han den uvilkaarligt over paa sin Side, gjorde den til
sin Allierede i Stormløbet mod de Eneberettigede. De
lo andre Syderier havde Toldfrihed overfor alle de Raa-
materialer, de behøvede fra Udlandet. Men kunde
Hoogkerck bestaa uden denne Begunstigelse, maatte og-
saa de andre kunne betale den paagjældende Told, saa-
ledes som det ogsaa senere (fra 1704) blev bestemt.
Under 3. Januar 1702 fik Hoogkerck det ønskede Privi-
legium, hvori der udtrykkeligt stod, at hans Sæbesyderi
skulde betale den tilbudte Told.
Hoogkerck var imidlertid ingen formuende Mand.
Han künde ikke ved egne Midler rejse det nye Sæbe-
syderi paa Kristianshavn. Privilegiet lød derfor ogsaa
paa ham »og Interessenter«, hvad der senere kom til
at spille en Rolle, og som Interessenter indtraadte Urte-
kræmmer Hans Böchmann og — i alt Fald for en Tid
— en D. Klevenow. I teknisk Henseende bares Fore-
tagendet imidlertid udelukkende af Hoogkerck, han for-
pligtede sig til som Sæbemester ved Værket at forblive,
saa længe Gud gav ham Liv og Helbred. Og Værket
trivedes, ja saa godt gik det, at Hoogkerck gjærne vilde
have det for sig selv. Da Hans Böchmann døde — for-
mentlig i 1717 — søgte han derfor, vistnok vel ivrigt at
trænge Enken ud af Interessentskabet. Han anmassede
sig Direktionen, hedder det, var selvraadig og uvillig
overfor sin Medinteressent; det sagdes bl. A., at han ikke
vilde lade hende bekomme saa megen Sæbe fra det Værk,
hun var Medejer af, som hun til sin Krambod og sin