Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

16 ROLLUF HOOGKERCK til et saadant Anlæg; han bad om, at det maatte bero hermed, »til Gud vil forandre disse besværlige Krigsti- der til bedre og fredeligere«. Men her rörte han ved et ömt Punkt. Det i Kommercekollegiet herskende indu- strielle System holdt bestemt paa Oliemøllen. Da Hans Röper i 1620 fik Tilladelse til i Kjøbenhavn at anlægge et Sæbesyderi, er der ikke Tale om, at han ogsaa skulde anlægge en Oliemølle. Dog viste der sig en Udsigt til, at lian kunde være kommen i Forbindelse med en indenlandsk Olieslagning, der med hans Sæbe- syderi for Öje vilde begynde, og 1668 er der Tale om, at Sæbesyderen Hermann Jäger vil »anlægge nogle Olie- møller paa sin egen Grund udi sin Baggaard«. Hans snart efter paafølgende Død lod imidlertid ikke Planen blive virkeliggjort, men derfor kæmpede Tanken om Oliemøller som et nødvendigt Tilbehør til Sæbesyderierne sig dog lidt efter lidt frem, og da Forordningen af 21. Febiuai 1682 ordner de to daværende Sæbesyderiers Forhold og bl. A. slaar deres Eneret fast for ti Aar, be- stemmes det ogsaa med Hensyn til den Olie, de behø- vede, at de skulle den »paa deres egne Oliemøller lier lade slaa». Herefter blev der Travlhed baade i Nybro- gade og i Strandgade. Sæbesyderierne her anlagde hver en Oliemølle i hver sin Bastion ved Kristianshavns Vold, og da Hoogkerck 1702 fik Bevilling til at oprette et Sæbesyderi, omfattede den ogsaa en Oliemølle; han byg- gede en saadan paa Marken udenfor Amagerport. Herefter kan man forstaa, at det ikke faldt i god Jord, naar Hoogkerck i sin nye Ansøgning androg om foreløbigt at maatte slippe for at opføre en Oliemølle. Politi- og Kommercekollegiet udtaler sig stærkt herimod