Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

ROLLUF HOOGKERCK 17 i en Skrivelse til Rentekammeret. Oliemøller, hedder det, »haver altid været anset som en Basis for Sæbe- syderiet, og endskjöndt deres Indrettelse er det kostba- reste og mindst profitable for Interessenterne selv, har det dog stedse været holdt saa tjenligt for Publico, at det som en uadskillelig Byrde er paalagt dem, som no- get Sæbesyderi vilde indrette«. Det var Kollegiets hele industrielle System, det gjaldt. »Skal der indrettes Ma- nufakturer til et Lands Opkomst, bör der fornemlig haves Henseende til, at ikke de Materialier, som i Lan- det kan forarbejdes, andensteds fra gjorte indføres, men at alene de raa Sorter som Frø ved Oliemøllen hidfor- skrives, for Olien selv her at lade slaa«. Der maatte træ- des bestemt op, ti Hoogkerck havde paany brugt sit Spil fra 1701 og peget paa en eventuel Forøgelse af Kongens Indtægter gjennem Tolden. I sin Ansøgning havde han gjort gjældende, at Tolden og Konsumptionen af en Ahme (c. 160 Potter) Olie, der efter Forordningen af 22. November 1704 for en Sæbesyder var 2 RdL, ind- bragte næsten det Dobbelte mod Tolden paa det tilsva- rende Kvantum Frø; en Læst Frø, hvoraf der kunde slaas mindst tre Ahmer Olie, indbragte nemlig i Told og Konsumption kun 19 Mk. 121/2 Sk. Men Hoogkerck blev her tvungen til at tage Reb i Sejlene. I en ny Skri- velse af 30. November erklærer lian, at det »aldrig har vaaren mine Tanker andet end at bygge en Oliemølle«, det Eneste, han ønsker, er at faa indtil tre Aars Udsæt- telse med dens Opførelse, Tiderne vare for dyre, lian følte den nordiske Krigs Tryk. Disse Forhandlinger blev naturligvis ingen Hemme- lighed. At de førtes, sivede ud til de to bestaaende 2