Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie
Forfatter: C. Nyrop
År: 1905
Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 224
UDK: 061.5(489) Fre
DOI: 10.48563/dtu-0000009
Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet
Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF
AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
ROLLUF HOOGKERCK
Sæbesyderier, der saa under 16. December androg om
at maatte faa Hoogkercks, »denne urolige Mands«, An-
søgning til Erklæring. Og saa indsendte de under 4. Fe-
bruar 1719 en Udtalelse, der maler med stærke Farver.
Hoogkerck er en indfødt Hollænder, der ved Ønsket om
at maatte indføre Olie til sit Sæbesyderi istedenfor selv
at slaa den, vil benytte Lejligheden til at berige sine
Landsmænd, som gjærne se, at slige Varer »vores Ma-
nufakturer til Skade« forskrives fra dem. Det er be-
kjendt, »med hvad Misundelse de har søgt og endnu
søge at faa disse som de mest nyttigste her i Riget op-
rettede Olie- og Sæbeværker i Bund og Grund ødelagte,
hvortil denne Mand paa saadan en Maade kjendelig
kunde hjælpe dem«. Det er Baggrunden, paa hvilken
der males videre, ti selvfølgelig maa der være ogsaa rent
personlige Bevæggrunde med i Spillet, naar han vil have
al Olie indført. Men nu mere antydes det dog end det
siges ligefrem, at han paa uretmæssig Maade vil skaffe
sig en Fordel, hvad han allerede synes at have villet
tidligere, da han raadede over en Oliemølle. Han vilde,
hedder det, ikke lade slaa Linolie paa den, »hvoraf er
falden det, al Malerne forgangen Aar har besværget sig
over, at her manquerede Linolie til Kongens og deres
Brug og saaledes aarsaget [dem] Paastand til Frihed at
faa Olierne indført mod Told efter Ordonancen, ligesom
han nu«. »Aarsagen er ham bekjendt«, hedder det, og
hermed maa menes, at naar Forordningen af 22. Novem-
ber 1704 havde forhöjet Tolden paa Olie til 4 Rdl. pr.
Ahme, men lod den vedblive at være 2 Rd. for den Olie,
som Sæbesyderierne indforskrev til eget Brug, kunde
han gjore sig en Fordel ved at sælge til Andre af den