Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

ROLLUF HOOGKERCK 19 Olie, han kunde faa ind for den billige Told. Og nu gaar det velmente Klageskrift over til en alt andet end velvillig Fremstilling af Hoogkercks Optræden imod Ma- dam Böchmann. Den urolige, egenraadige, ja egensin- dige Mand har, hedder det endelig, aabenbart til Hen- sigt at ødelægge et af de bestaaende Sæbesyderier. Dan- mark har ikke Brug for mere end to; det saa man, da han i 1702 fik Tilladelse til at oprette et tredje; »thi saasnart kom ikke det tredje til, at jo Peder Hansen Quist’s Mølle og Sæbesyderi tog af og omsider [blev] total ruineret, hvortil denne Mand var Ophav«. Et tredje Sæbe- syderi var unyttigt og skadeligt, hvorfor Ansøgerne haabe og bede, at Ønsket om et saadant ej maatte faa nogen Fremgang. Hvad der saaledes blev sagt imod Hoogkerck, kom imidlertid væsentlig for sent. Allerede den 13. December 1718 havde han under Ed — »saa sandt Gud skal hjælpe mig og hans hellige Ord« — erklæret ikke at ville ind- føre og bortsælge en eneste Pot Linolie uden al betale Hans kongelige Majestæt 4 Rd. af hver Ahme i Told; til sit Sæbesyderi vilde han kun bruge Hamp- eller Raps- olie. Og da han under 19. Januar 1719 indgav en ny Ansøgning, gjör han det som en Mand, hvis »allerun- derdanigste Attraa« er at blive her i Landet, som ugjærne vil tvinges til at søge sit Brød paa »fremmede« Steder, og som, Gud ske Lov, er bleven »encourageret« til at blive her af »den gode Herre Hr. Baron Gyldenkrone, som considererer, hvor umistelig og meget gavnlig Ma- nufacturerne er til Landets Velstand«, og har lovet »at være mig behjælpelig i min billige Ansøgning«. Det maa være den Deputerede for Finanserne Christian Gyl- 2*