Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

20 ROLLUF HOOGKERCK denkrone, der her sigtes til, hvad der viser, at Hoogkerck ikke var uden Forbindelser, og det er muligvis dem, der have hjulpet ham til direkte at kunne tale sin Sag for Kongen. I sin Ansøgning kan han endnu sige, at Hans Majestæt selv allernaadigst mundtlig har lovet ham, at han »udi alle billige Ting skulde blive hjulpen«. Og nu var hans Andragende da billigt. Saa snart Tiden tillod det, vilde han anlægge en Oliemølle, til hvilken han endda bad om strax at maätte faa udvist 100 Kva- dratalen udenfor Kristianshavns Port omtrent mellem Vejrmøllen og det ny opbygte Konsumptionskontor. Herefter er Sagen afgjort. Den 6. Marts 1719 gjör Rentekammeret den fornødne Indstilling til Kongen, der den 13. Marts resolverer, at Hoogkerck maa anlægge det ønskede Sæbesyderi dog med Forpligtelse til inden to Aar at opbygge en Oliemølle og saaledes, at hans Ret til at indføre Hamp- og Rapsolie mod en Told af 2 Rd pr. Ahme begrænses til 200Ahmer. Dette udtales paany i Privilegiet, der nu udstedes til ham og hans Arvinger den 27. Marts 1719, og i hvilket det yderligere paalæg- ges ham at lade den Sæbe, han producerer, blive vraget og stemplet af den forordnede Hørmester, samt ikke at sælge den dyrere, end de to forhen privilegerede Sæbe- syderier sælge deres. Sæbe. Hoogkerck anlagde sit nye Syderi i den daværende kongensgade paa Kristianshavn (nu Wildersgade) i den Del af den, som kaldtes Sladrerækken, og hvad Olie- møllen angaar, da vilde Hoogkerck jo gjærne have den udenfor Kristianshavns Port mellem Vejrmøllen og det nye Konsumptionskontor, hvilket Amtmanden, Gehejme- raad Ivar Rosenkrantz mente nok kunde opnaas, naar