Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

ROLLUF HOOGKERCK 21 han vilde betale Bønderne den behørige Jordskyld. Men ganske som ønsket, gik det dog ikke. Bønderne fand- tes villige, men Mølleren Mikkel Andersen protesterede. Han klagede stærkt over Sæbesyderen Mester Rolf. For sexten Aar siden havde han bygget en Oliemølle »hart« ved hans Mølle, hvad der gav Anledning til stor Strid; og nu kom han igjen med at ville bygge en ny Olie- mølle mellem hans Melmølle og den tidligere Hoog- kerckske Oliemølle, hvad der vilde betage ham al Vind. Han bad derfor om, at det maatte blive befalet Hoog- kerck at bygge sin. nye Mølle paa den anden Side af Landevejen paa Sundbyøsters Fælled, og ikke som af ham ønsket i Sundbyvester; Vejen var Skjel mellem de to Sundbyer. Men det var Hoogkerck meget imod. Han var efter Amtmand Rosenkrantz’ Indberetning »meget opiniatre herudi«, han vilde ikke föje sig efter Gehejme- raaden, der kalder ham »et meget uroligt Hoved«. Spörgsmaalet om, hvor Møllen skulde ligge, i Sundby- øster eller Sundbyvester, gik lige op til Konseillet, og her blev det saa den 10. Maj 1719 afgjort, at den skulde ligge i Sundbyøster, som Møller Mikkel Andersen og Amtmanden vilde, hvorom denne fik Underretning i et Missive af 29. Juli. Det kan herefter siges, at Landets höjeste Avtoritetef Kave været med at bestemme, hvor Fredens Mølle skulde ligge, ti det var jo den Mølle, Hoogkerck herefter byg- gede paa det saaledes bestemte Sted, der efter Freds- slutningen i Frederiksborg den 3. Juli 1720 fik det nævnte Navn. Det var under Kamp og Strid at den blev til, men Freden tilsmilede den, og det blev dens Opgave, særlig i en bestemt Tid af dens Tilværelse, dygtigt og