Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

22 ROLLUF HOOGKERCK energisk at medvirke til, at Landets fredelige Kræfter kunde udvikles stærkt. Det faldt imidlertid ikke i Rol- luf Hoogkercks Lod at staa for Møllens Styrelse i lang Tid. Allerede i April 1727 faar Cornelia Blauenhahn sal. Hoogkercks Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo med sine umyndige Born, hvad der sker i fuld Overensstem- melse med Svigersønnen, Regimentsfeltskjær Joh. Didr. Bremer, der den 26. Marts 1722 havde ægtet Datteren Magdalene Hoogkerck. De umyndige Börn synes at have været to andre Døtre Elisabeth (f. 1706, f 1775), der den 30. Juli 1732 blev gift mgd Overberider Joh. Herrn. Schäffer (f. 1701, f 1763), tog Margrethe (f 1751), der blev gift med Sæbesyder Hans Henrik Hansen (f. 1702, f 1774). Herefter var det da Cornelia sal. Hoogkercks, der fort- satte Mandens Bedrift. Og det har sin Interesse at se, at som de to eneberettigede Sæbesyderier i 1719 kæmpede haardt imod Oprettelsen af et tredje, saaledes stod nu de tre kjøbenhavnske Syderier i skjön Enighed om at gjöre alt Muligt for at hindre Anlæget af et Provins- Sæbesyderi. Cornelia sal. Hoogkercks er Medunderskri- ver af de Aktstykker, med hvilke de kjøbenhavnske Syderier i 1738 og 1740 bekæmpe Thøger Bentzons An- søgninger om at maatte anlægge et Sæbesyderi ved sin Gaard Buderupholm mellem Aalborg og Hobro. Han opnaar da ogsaa først Tilladelsen i 1746. Der kjæles ab- solut, i alt Fald i en Tid, stærkt for de kjøbenhavnske Sæbeværker, der i 1741 ikke alene faa Tilsagn om, at der ikke i ti Aar skulde blive oprettet noget nyt Sæbe- syderi i Kjøbenhavn, men opnaa Udstedelsen af et For- bud imod, at der i Danmark maatte indføres nogensom-