Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

ROLLUF HOOGKERCK 23 helst fremmed Olie- eller Transæbe. Derfor maa man dog ikke tro, at de kjøbenhavnske Sæbesyderier vare særlig store. I en Skrivelse af 28. Juni 1738 erklære de selv, at der ved dem alle tre aarlig koges 2000 Tdr. »og ingen Tid over 2100 Tdr.« Det er ikke imponerende, men der tilfojes da ogsaa, at de godt kunde præstere mere, 6 å 7000 Tdr., Ulykken var, at der blev brugt megen fremmed Sæbe, hvorfor et Indførselsforbud var paatrængende nødvendigt. Og et saadant kom da og- saa, som vi have set. Af Interesse er det ogsaa at se de tre Sæbesyderier i deres Skrivelse af 1740 gjöre udførlig Rede for, hvad en Fjerding Sæbe nødvendigt maatte koste, eftersom Prisen paa en Ahme Olie svingede mellem 21 Rd. og 40 Rd. Til Fremstilling af 24 Tdr. Sæbe færdige til Salg behøvedes foruden 8’/3 Ahme Olie l1/2 Pd. Indigo (3 Rd.), 2 Skpd. polsk Potaske (28 Rd.), 12 Skpd. svensk Pot- aske (56 Rd.)> 3 Tdr. Kalk (4 Mk. 8 Sk.), 1 Favn Brænde (3 Rd.), 24 Fustager (17 Rd.), Söm (3 Mk.), Afgift til Hørmesteren (3 Rd.), Folkelön (23 Rd. 2 Mk.), Bærepenge (2 Rd.), Interesse, Vognleje m. m. (12 Rd.); alle disse Udgifter udgjorde tilsammen 148 Rd. 3 Mk. 8 Sk., og hertil blev at lægge for 8x/3 Ahme Olie 175 Rd., naar Prisen for en Ahme var 21 Rd., og 333 Rd. 2 Mk., naar Prisen var 40 Rd. Herefter kom en Fjerding Sæbe til at koste fra 3 Rd. 2 Mk. 3 7/12 Sk. til 5 Rd. lu/12 Sk. De smaa Sæbeværker og de smaa Oliemøller have ganske sikkert givet et godt Udbytte. De arves da og- saa ned i Slægterne. Madam Cornelia Hoogkerck lader ikke sine Svigersønner staa udenfor Virksomheden. Det er H. Schäffer, der paa hendes Vegne underskriver den