Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

38 PETER CASSE Mølle for egen Regning, men det Forsøg, skriver han en Gang, »forvoldte mig et Tab af henimod 2000 Rd.« Saa blev den igen dreven i Fællesskab og det paa den ejendommelige Maade, at der kun var Fællesskab i Ejen- domsretten til Møllen, men ikke i Henseende til Fabri- kationen. Den sker, hedder det, »for enhver Interessents egen Regning, saaledes at Møllens Brug alternerer tour om tour imellem dem og enhver indkjøber selv Frøet, hvoraf Olien slaaes, og igjen selv disponerer over Olien med videre, ligesom og at enhver Interessent desaarsag har sine Værelser med Pakhus og øvrige Commoditeter separat for sig og ejer, hvad af Møbler og andre Ting i enhvers Værelser og Pakhus findes«. At det var saaledes, blev dokumenteret i 1788, da Johan Casse maatte melde sig som Fallent; han havde »lidt Tab ved Debitorer, Søskade og paa Varer«. I den Anledning blev der af Retten sat Segl ogsaa for Møllen, men det protesteredes der imod af hans Medejere, og de den 5. Februar med Segl lukkede Döre aabnedes igjen den 12te s. M. Hele Falliten blev forøvrigt ikke af lang Varighed, den 13. Juni 1788 fik Johan Casse sit Bo ex- traderet, Kreditorerne indvilgede i en Akkord paa 30 Procent, og saa handlede Johan Casse videre i sin Bod i Brolæggerstræde, men han var vedblivende for fore- tagsom til at holde sig til den. Han har utvivlsomt været en hurtigt handlende Mand, hvad der kan illustreres ved en lille Begivenhed i 1790. Efter Fuldførelsen af den store Amager-Lande vej i 1788 skulde der sættes en Bom paa Vejen til Opkrævning af en Afgift, Bommen skulde sættes paa Grænsen mellem Kjøbenhavns og Amagers Jorder, og i Januar 1790 skulde