Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
56 JOSEPH OWEN tager hans Tid, arbejder han energisk for Fredens Mølle, til hvilken han overflyttede sin Benkulfabrik. I 1827 indfører han til den en Benknusningsmaskine fra England, den første i Danmark, og i 1831 endnu sex støbte Jernhjul til denne Maskine, ogsaa fra England. Benindustrien er og bliver Udgangspunktet. Naar der i gamle Dage taltes om at frugtbargjöre Jorden ved Gjødning, tænktes der udelukkende paa Staldgjødning, men dette begyndte nu at blive ander- ledes. Da Owen i 1823 ansøger om, at det maa for- bydes at føre raa Ben ud af Landet, udtaler han bl. A., at Danmark vil trænge til alle de Ben, der findes i det, »naar sammes fortrinligste Anvendelse som Agerdyrk- ningsmiddel kommer i Brug, som endnu i Danmark ej er Tilfældet, men som dog formodentlig snart vil ske«. Han oplyser videre, at der »udfordres fra 8 til 12 Tdr. smaat brækkede Ben til en Tønde Lands Gjødsel, hvis Virkning er af meer end syv Aars Varighed«, og han tilföjer endelig, »at det uhyre Qvantum, som forbruges paa den Maade i England, beviser Fortrinligheden af denne Gjødningsmaade«. Og det var ikke alene Owen, der var opmærksom herpaa. - Kjøbmand Rasmus Side- nius i Maribo ansøger i Juli 1826 om Ret til at anlægge og bruge »et Machinerie til at knuse Knogler«; paa en Rejse i England samme Sommer har han haft Lejlig- hed til at se et saadant, og de ved det knuste Knogler anvendtes til Gjødning. Han fik Retten, men »Machi- neriet« kom næppe nogensinde i Gang. Strax efter flyttede han til Nykjøbing paa Falster, og først i 1840 »saa han sig i Stand til« her at oprette en lille Krads- uldsfabrik, til hvis Anlæg Kommercekollegiet havde -■■■TiBS II