Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

JOSEPH OWEN 57 givet ham Tilladelse i den samme Skrivelse, i hvilken det tillod Benmøllen. Foregangsmanden her var og blev Owen. I Oktober 1829 udgav han et af ham fra Engelsk oversat lille Skrift: »Om Been-Gjødning. Be- retning fra det Doncasterske Agerdyrknings-Selskabs Committee over Fordeelene ved at bruge Been til Gjød- ning«, der strax blev rosende anmeldt af Professor J. W. Hornemann i Maanedsskrift for Litteratur. Der blev herved gjort et betydningsfuldt Skridt fremad. Men de raa Ben bleve trods Udførselstolden stadig dyrere og dyrere, medens Efterspørgselen efter Gjødning samtidig voxede. Her maatte gaas en ny Vej, og saa lærte Owen i Paris »under Hr. Payens umiddelbare Vejledning« at tilvirke en af denne opfunden Patent- gjødning, som han strax indførte her hjemme. Under 30. Marts 1833 ansøgte han om ti Aars Eneret til her i Landet at fabrikere denne Gjødning, efter at han nogle Dage för havde haft »den Ære paa Fabriken selv mundtligen at forklare for Hr. Præsidenten [d. e. Kam- merherre Fr. Lowzow] og et Medlem af det höje Colle- gium de nöjere Bestanddele af denne Gjødning med dens Tilvirkningsmaade«, som han beskriver saaledes: »Jeg tager Fejeskarn fra Gaderne eller saa kaldet Dagrenova- tion, Ler og friske menneskelige Exkrementer i for- holdsmæssige Dele. Jeg forkuller til Fuldkommenhed Fejeskarnet. Jeg brænder Leret i en rød Hede. Jeg maler disse tvende Produkter- paa en Mølle til Pulver, og siden tilsættes de menneskelige Exkrementer i saadan Mængde, at det Hele ser ud som tort pulveriseret Kul og besidder ingen ubehagelig Lugt«. Den 7. Avgust 1833 fik lian Eneretten.