Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
58 JOSEPH OWEN Det staar i Forbindelse hermed, at han kjøbte »et betydeligt Kvantum 70 å 80 Aar gammel menneskelig Gjødning, beliggende paa det Sted, hvor den nye Ar- tillerikaserne skulde opføres«, og efter Kontrakt med Kommunen for fem Aar overtog Kjøbenhavns hele Natte- renovation. Han udgav samtidigt et lille Skrift: »Patent- Gjødning, oversat efter Journal des connoisances utiles« med en tilføjet Prisfortegnelse, og »Owens Patent-Gjød- ning« gik sin Sejrsgang hen over Landet, saaledes som det bl. A. kan ses af Proprietær P. J. Guldborgs Fore- drag paa Landmands-Mødet i Odense 1846 »Erfaringer over Anvendelsen af Owens Patent-Gjødning ved Siden af andre kunstige Gjødninger«. Det er kun naturligt, at dette Foredrag snart efter forelaa i Særtryk med en tilføjet Priskurant. Men Patent-Gjødningen blev trods Alt dog intet varigt Pro- dukt. Samtidigt med at Owen indførte denne Gjødning i Danmark, opdagedes den peruvianske Guano, og fra 1841 begyndte den at strömme ind over Evropa gjennem et fransk Handelshus, der havde erhvervet Eneret til at ind- føre den fra Findestedet. Herved blev Meget forandret. Der opstod lidt efter lidt en Række forskjelligt sammensatte Handelsgjødninger, hver med sine Egenskaber, og i Fremstillingen af den Gjødningsart, som Owen efter nogen Tids Forløb særlig slog sig paa ved Siden af Patent-Gjødningen, kom det, som vi nedenfor skulle se, ham i höj Grad tilgode, • at han paa Fredens Mølle havde en kemisk Fabrik. Den kemiske Industri i Danmark var ikke stærkt udviklet. Fra gammel Tid var lier nogle Salpetervær- ker, der skulde skaffe Salpeter til Krudtmøllerne, og