Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

JOSEPH OWEN 59 her skal særlig nævnes det 1753 oprettede Salpeterværk ved Frederiksborg, der 1778 udvidedes til ogsaa at være en Skedevandsfabrik. Det fik bl. A. Toldfrihed paa den »Victriol« (det maa være Vitriololie d. e. Svovlsyre), som det fra Udlandet maatte behøve, »saa længe samme ikke i Landet selv i fornøden Mængde fabrikeres«. Men dermed havde det lange Udsigter, og det vides, hvad Værket heraf indførte i Tiden fra 1806 til 1818, naar Aarene 1810 og 1811, i hvilke det laa stille, und- tages. Det brugte: 1806: 12,090 Pd. 1807: 11,600 - 1808: 10,530 - 1809: 4,050 - 1812: 1813: 1814: 1815: 5,400 Pd. 6,000 - 6,590 - 4,560 - 1816: 6,340 Pd. 1817: 5,320 - 1818: 7,280 - Som det ses, tager Virksomheden snarere af end til, og saaledes er det ogsaa paa andre Omraader. I Far- veritekniken er der i Aarene efter 1777 et Tilløb til at komme bort fra den gamle Recept-Farvning, men »Ke- mikus« Chr. Viborg, til hvem Haabet om en kemisk tilrettelagt Farverikunst var knyttet, glider over i prak- tisk Virksomhed. Og da Kjøbmand Isak Sidenius i Maribo, en Fætter til den ovenfor nævnte Kjøbmand Rasmus Sidenius, i Februar 1821 søger om Privilegium til at maatte anlægge en Sodafabrik og med den at maatte forbinde en Glashytte, skulde man tro, at her var Noget at glæde sig over, men den Sideniusske An- søgning følges af en Ansøgning fra Professor H. C. Ørsted, Justitsraad L. Esmarch, Dr. phil. W. C. Zeise og Dr. phil. J. G. Forchhammer om tyve Aars Eneret paa at berede Glaubersalt, Soda og Kjøkkensalt af Sø- tang. Og i denne Ansøgning drages der stærkt tilfelts