Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

107 det bages hjemme,-og dette finder Sted ikke alene hos Uus- mænd med Jord, men hos en stor Del af Indsidderne her paa Egnen. Sagen er vel ogsaa, at Levemaaden kunde være ret god, hvis de ovenfor anførte Beløb vare brugte til hele Familiens Underhold. Men det ere de ingenlunde, thi de ere fremkomne ved at medregne Værdien af Man- dens Kost hos Arbejdsgiveren, og den tager hos mange Broderparten af Beløbet. Herved forandres Forholdet be- tydelig til det værre, hvilket fremgaar ved at kaste Blikket paa Tabel V. Denne viser, at af 53 Markarbejdere have kun 14- spist hjemme hele Aaret, deriblandt af 33 jordløse kim 8. Fremdeles at Mandens Kost udenfor Hjemmet hos de jordløse udgjør i Gjennemsnit 44 pCt. af den hele Udgift til Føde, ja hos nogle endog naar op indtil 58 pCt. At Manden for sit Vedkommende bruger saa mange Pro- cent af Beløbet, kan endda gaa ved Familier paa 3 højst 4 Personer, naar Indtægten er forholdsvis god og der saa- ledes kan anvendes nogenlunde rundeligt til den øvrige Families Underhold. Men rent galt bliver det ved store Familier med en mindre Indtægt. Her stiller Forholdet sig saa abnormt, at medens Mandens Kost repræsenterer en Værdi af omkring 165 Kr., bliver Udgiften til Føde pr. Individ for den øvrige Familie 23 ä 40 Kr.1). Det Mislige ved denne Lønningsmaade er navnlig fremtraadt ’) Til Sammenligning kan anføres, at kun hos 2 af 10 Daglejer- familier i Kjøbstaden var Udgiften pr. Individ under 65 Kr. og selv da over 50 Kr. Ved Resultatet, hvortil vi kom for Mark- arbejdernes Vedkommende, maa det imidlertid bemærkes, at hyppig har 1 å 2 af Børnene havt Kosten ude hele Sommeren, ligesom undertiden Konen i Høsttiden. Herved stiller Forholdet sig jo lidt mindre ugunstigt, men der kunde vanskelig tages Hensyn hertil ved Beregningen, da det vilde have gjort den altfor ind- viklet. Synderlig Betydning faar det heller ikke.