Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

108 hos de jordløse Markarbejdere, livor der blandt 25 Fa- milier findes 8 med en Udgift til Føde af 40 Kr. og der- under pr. Individ — Manden fraregnet; mindre derimod hos de jordbrugende, hvor der blandt 14 kun findes 2 saaledes stillede Familier. Naar man ser paa de Beløb, som Kone og Børn i saadanne Tilfælde have at bruge til Føden, bliver det forklarligt, at de paa Grund af svagt Helbred daarlig stillede Arbejdere — hvor Udgiften pr. Individ ikke er synderlig større, selv om Manden bar spist hjemme — virkelig have kunnet existere uden for største Delen at blive fødte af Fattigvæsenet. Hvorledes Kosten imidlertid er under disse Forhold, skulle vi strax faa at se. Kan denne for Arbejderens Familie saa uheldige Løn- ningsmaade da ikke forandres; ligger der i Forholdenes egen Natur noget, som umuliggjør det? Som Svar berpaa vil der vel blive henvist til, at naar Arbejderen bor læn- gere bortere fra Arbejdsstedet, f. Ex. 1/4 Mil, kan han ikke gaa til sit Hjem om Middagen, da det vilde medtage hele eller største Delen af Hviletiden; enten maa han spise hos Arbejdsgiveren eller leve paa tør Kost indtil Aften. Og selv om han var beskjæftiget tæt ved sit Hjem, vilde det f. Ex. i Høsten ikke nytte ham at søge dertil, da ogsaa Konen paa den Tid jevnlig har Arbejde ude. Men er det da umuligt at arbejde paa tør Kost hele Dagen? Der findes dog, især i de større Byer, mangen Forretnings- mand, hvis Beskjæftigelse holder ham bunden indtil Kl. 6 saa at han ikke før den Tid kan spise hjemme; hvorfor kunde Markarbejderne ikke gjøre det samme? Der indvendes, at det er en anden Sag med legemligt Arbejde, da Kræfterne ikke ville slaa til i Længden, naar Hoved- maåltidet skydes ud til Dagens Slutning, ikke at tale om det ubehagelige herved. Jeg skal her kun henvise til, at