Markarbejderes Vilkaar i jyske Hedeamter

Ill indskrænket eller det er for en stor Del erstattet af Fedt; Flæsk bruges der mindre af ligesom ogsaa af Ost; Luxus- artikler som Æg og Fløde ere naturligvis forsvundne, lige- saa 01; af Mel og Gryn er Forbruget hos enkelte betyde- lig forøget, idet Vandmad maa erstatte Mælkemad, hos andre tvertimod endel formindsket, idet tør Kost bliver overvejende; paa Kaffe og Sukker, ja selv paa Cichorie spares der; Brød bruges mindst i lige saa stort, Kartofler næsten altid i større Omfang end hos de jordbrugende med lige stor Familie. Mellem de faste og de løse Rjøbstaddaglejere findes der i Perioder, hvor Efterspørgselen efter Arbejde er ringe eller middelmaadig, en lignende Forskjel i Kaar og altsaa ogsaa i Levemaade, som der til Stadighed findes mellem de jordbrugende og de jordløse Markarbejdere. Stille vi de detaillerede Regnskaber over Udgiften til Føde paa Landet overfor dem, jeg i 1879 samlede i en mindre Kjøb- stad — med Udelukkelse af industrielle Arbejdere —, viser det sig, at de faste Daglejere her levede omtrent ligesaa godt som de jordbrugende Markarbejdere. Vel er i Kjøb- staden Forbruget af Mælk mindre og Luxusartikler (Æg og Fløde) næsten ukjendte, men til Gjengjæld nydes der af og til færsk Kjød, hvad der er meget sjeldent paa Landet, og det ikke alene hos Arbejderen men endog hos Gaardmanden. Paa den anden Side levede de løse Dag- lejere næppe saa godt som de jordløse Markarbejdere, hvor Manden spiser hjemme, men rigtignok ikke saa lidt bedre end de fleste af de Familier, hvor han har Kosten bos Arbejdsgiveren. I Henseende til deres Levemaades Godhed kunne de maaske ordnes paa følgende Maade: jordbrugende Markarbejdere, især naar de holde mere end 1 Ko; faste Rjøbstaddaglejere; jordløse Markarbejdere, hvor