Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

DEN OFFENTLIGE SKOLE. 87 soniheden i Samfundets Tjeneste, skyder Opgaver frem, der ikke motiveres gennem dette Samfunds Krav, uden derfor i ringere Grad end disse at have Nødvendighedens tvingende Magt for den enkelte. At der i sidste Instans ingen blivende Modsætning er mellem Samfundets og Personlighedens Krav, følger af sig selv; men paa den historiske Udviklings enkelte Trin kan de staa skarpt overfor hinanden. I Kraft af denne dobbelte Fødsel deler Skolen sig da i offentlig og privat Skole. Denne sidste maa faa hele det personlige Livs rige Farvespil over sig; det Lys, der falder paa den, maa veksle med de forskellige Svar paa Livets dybeste Spørgsmaal. I sin oprindeligste og konsekventeste Form er den private Skole knyttet til selve den enkelte Familie, præget af dens Aand, arbejdende for dens For-maal, som Kundskabsgrenen, der er skudt ud fra Familielivets fælles Stamme, som „Moderskolen“, der har sit Hjem i hvert Hus. Læreren er Udøveren af Forældrenes Vilje, deler Livsanskuelse med dem og træder i sin Virksomhed op som Apostel for, hvad han og de i Fællesskab haaber og tror. Og selv hvor den private Skole har udvidet sig, idet Familierne have samlet sig i Grupper med fælles Fordringer til den Skole, hvori de sende deres Børn, er den i Princippet endnu den samme: bygget paa Forældrenes Tilslutning til de Ideci, af hvilke dens Leder er baaren, og hvis Talsmand han gennem sin Undervisning bliver overfor Børnene. Skabt ud fra Personligheders Overbevisning, gennemført med de Midler, hvorved en Overbevisning bliver til en sammenhængende og helstøbt Institution, faai den private Skole i sine forskellige Skikkelser en alsidig Rigdom paa Initiativ, der til bedste for det hele Samfund opstiller nye Formaal og prøver ubanede Veje. Sit