Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

DEN OFFENTLIGE SKOLE. 89 staa vi ikke længer overfor den enkelte Opdragerpersonligheds Krav paa at skaffe sine Ideer en Virkeplads med fri Tilslutning fra alle, i hvem de samme Ideer have slaaet Rod, men overfor et Samfunds Krav til sine Borgere, Krav, som nødvendig maa fyldestgøres, hvis Samfundet skal føre en livskraftig Tilværelse. Det er for sin egen Skyld, det oprindelig har grundlagt et Skolevæsen; et borgerligt Samliv bliver umuligt, med mindre Individerne gennemgaaende have plukket i alt Fald visse Frugter af Kundskabens Træ. Og de Kundskaber, her bliver Tale om, er da dem, der overhovedet udgøre Betingelser for et personligt Forhold til Samfundets Fællesopgaver, for den enkeltes Lydighed mod dets almene Love, for hans Udøvelse af sine borgerlige Rettigheder og derigennem hans positive Bidrag til Samfundets sunde Udvikling. Medens den offentlige Skole ikke skal kue de individuelle Modsætninger, til en vis Grad endog baade maa tage dem med i Beregning og bygge paa dem for at udrette noget alvorligt med hver enkelt, er det derfor dog dens egentlige Opgave at fremdrage alle de Sider af Menneskenaturen, i hvilke det menneskelige Fællesskab lægger sig for Dagen, alt det, som trods de indbyrdes Forskelligheder gør det muligt for Mennesker at leve med hinanden og for hinanden, knyttede sammen gennem almene Interesser. Medens Privatskolerne udforme Modsætningerne mellem Samfundets forskellige Grupper, maa den offentlige Skole stille sig til Formaal at blive Fællesskole, forenende Bindeled mellem Modsætningerne: religiøse, politiske, sociale, kønslige, individuelle Modsætninger, for ved Samlivet mellem alle disse at skabe en stor menneskelig Samfundsorganisme. Samfundet vil ikke derfor blive nogen ensartet, farveløs, modsætningsgold Masse,