Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

DEN OFFENTLIGE SKOLE. 91 almene, vil stadig se sin Opgave vokse, fordi den paa Afstand følger den videnskabelige Udvikling. Det er Videnskaben, der er den offentlige Skoles Fostermoder, ligesom Troen er den private Skoles. Denne sidste har som Repræsentant for Hjemmet personlige Livsanskuelser, den første som Repræsentant for Samfundet almene Erkendelsesresultater til Baggrund. III. Man har indvendt mod en Skole som denne offentlige, at den gav Slip paa den opdragende Indflydelse, som dog er den stille Tanke med al Skolegang. Men en saadan Indvending udspringer af et mangelfuldt Blik paa de sjælelige Forudsætninger, ud fra hvilke Kundskaber tilegnes. Skolens opdragende Magt ligger ikke som en Krans udenom Kundskabsmeddelelsen, men arbejder sig indenfra frem igennem den. Hvor Kundskaben virkelig tilegnes og forstaas, hvor den ordner sig i klare, sammenhængende Forestillinger, der lægger den Beslag paa den hele Personlighed og udvikler den derfor ogsaa over hele dens Linje. Opdragelsen gaar jo ud paa gradvis at sammenarbejde Barnets spredte Livsytringer, saa at dets ustadige Tilløb blive til en samlet Gang mod et Maal. Hver Gang nu dets Opmærksomhed ved Undervisningen kredser om en Genstand, der skal iagttages, hver Gang dets Flid energisk fastholder en Opgave, til den er løst, saa lærer det, hvad det vil sige at samle sig, at ville, og dets moralske Personlighed vikler sig et Stykke videre ud at sit Svøb. Og hver Gang saa Arbejdet lykkes og den nydannede Forestilling staar blank og skinnende i Barnets Bevidsthed og det i sin lille Verden føler, hvad