Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
s
DEN OFFENTLIGE SKOLE.
der for den voksne paa én Gang vilde være Videnskabsmandens og kunstnerens Glæde, Glæden over den vundne Eorstaaelse og over den fundne Form derfor, saa føjer det i denne Glæde et Led til sin Følelses Vækst, samler den om en klart forstaaet Genstand og faar den selv gennemklaret derved. I Undervisningens fortsatte Kamp med Vanskeligheder, der overvindes, adles saaledes baade Vilje og Følelse: Viljen gennem Kampen, Følelsen gennem Sejren.
Og ved Siden af denne praktiske øvelse i at hævde sin Personlighed ved at bøje sig under sin Pligt gaar jo ogsaa i Almenskolen en moralsk opdragende Paa virk -ning af Barnets Forestillingsliv. I det Historieundervisningen og Litteraturlæsningen planter Indtryk i dets Fantasi, af handlende Helte og drømmende Digtere, begejstrede Talsmænd for store Ideer og snæversynede, egennyttige Kræmmersjæle, blodige Fanatikere og sværmeriske Fredsapostle, store Forbrydere og store Samfundsvelgørere, sættes uvilkaarlig dets Tanker i Bevægelse omkring et Livsideal. Sympatier og Antipatier udformes til kraftige Følelser, — naar Undervisningen er, som den skal være, anskuelig og levende. Og ordne Historiens Kendsgerninger sig efterhaanden ogsaa for Elevens Øje til en mægtig Kæde af Aarsager og Virkninger, hvor mange af dens Led der end indtil videre staa uforstaaede, saa faar han derved lidt efter lidt sit øje tillige aabnet for den naturlige Sammenhæng i det Liv, han selv lever med i, og fatter, at der er en Forbindelse mellem den enkelte Personligheds Handlinger og det hele Samfunds Tilstande. Han faar en Maalestok for menneskelige Evners Rækkevidde gennem de Forbilleder, om hvilke hans Interesse samler sig. Og han lærer, i mere omfattende Forhold end hans daglige,