Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

DEN OFFENTLIGE SKOLE. 93 hvad det vil sige at blive sin Opgave tro eller at svigte den. Et for et ser han den „humane“ Etiks Træk lyse ud af de historiske og poetiske Portrætter, og halv üvilkaarlig bearbejder han for sit personlige Liv de Egenskaber, ved hvilke han føler sig beslægtet med de skildrede Naturer. Hvilken opdragende Rolle har ikke en saadan Skikkelse som Robinson spillet i mange Menneskers Barndomshistorie? Hvor dybt har ikke hans typiske Virksomhed grebet ind i Prægningen af deres Ejendommeligheder, hvor mange praktiske og teoretiske Opgaver har den ikke stillet dem, hvor kraftig har den ikke befrugtet deres Leg og derigennem deres Arbejde, hvor mange Elementer til et moralsk Liv har den ikke bidraget til at fremkalde hos dem? Og af alle de typiske Forbilleder, som Historien eller Litteraturen rammer, er jo ingen udelukket. Hele det Stof, som den konfessionelle Undervisning i den Retning raader over, staar lige saa vel til Raadighed udenfor den. Selve Jesus fra Nazaret frembyder jo, ogsaa for den kirkelige Opfattelse, et Synspunkt, hvorfra han er „sandt Menneske“; her er den Side af hans Væsen, som den almene Undervisning kan tilegne sig, naar det er den magtpaaliggende ikke at lade • det forbilledlige Højdemaal af moralsk Overlegenhed og Renhed, hans Liv udtrykker, ligge ubrugt. Den offentlige Skole bliver saaledes en Institution, hvor den moralske Paavirkning hverken i praktisk ellei i teoretisk Henseende behøver at savne et Hjemsted, hvad enten den knytter Udviklingen af Barnets etiske Forestillinger til Natur- og Menneskelivs-Fagene eller udsondrer den som en særlig Gren af Lndei visningen. Ogsaa de Børn, hvis Sag man under Kampen for den konfessionelle Skole særlig har ment at maatte tale, de