Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN OFFENTLIGE SKOLE.
95
fordi den ikke forstod, hvor Grænsen laa mellem Filosofi og Åabenbaringstro? Har ikke i vort eget Lands Aandsliv en saa genial Tænker som Søren Kierkegaard sin Hovedbetydning ved at trække denne Grænse saa skarpt, som den ikke før var trukken, ved at pege paa „Springet“ fra den ene Verden til den anden? Og naar Grundtvig er kommen til at beherske saa stor en Del af vort Folks nyere Udvikling, ligger det saa ikke i. at han foruden at være den mytedannende Skjald, i hvis Sang og Tale forskelligartede Forestillingskredse blande deres Elementer, tillige var et Stykke af en Tænker, der forstod at adskille det uensartede og trække Grænser mellem Kristenliv og Menneskeliv, mellem Menighed og borgerligt Samfund, mellem Stat og Kirke, mellem Kirke og Skole? Hver Gang en saadan Grænsestrid er afgjort, er Summen af Enighed i Verden bleven større, og en ny Mulighed for et fredeligt Samarbejde aabnet. „Hver sit“ er ikke blot et økonomisk eller juridisk Løsen, men gælder ogsaa paa de rent aandelige Enemærker. Og hver Opdagelse, som Genierne i den Retning gøre, tilegnes saa efterhaanden af den store Skare Ikke-Genier, der omgiver dem, trænger dybere og dybere ned og bliver til sidst en uangreben Livsmagt, over hvis Ret eller Sandhed der slet ikke længer reflekteres, fordi begge Dele er en given Ting.
Saaledes er det ogsaa i Færd med at gaa Skolen som Samfundsinstitution i dens Forhold til andre Aands-magter. Det er i Færd med at gaa op for den almindelige pædagogiske Bevidsthed, hvor Grænserne ere for dens Myndighed og dens Ret, og hvilke væsentlige Hensyn og Krav fra andre Sider den ikke har Lov til at krænke. Hvad der til en given Tid fordrer, som det er sagt, „fine, overlegne“ Personligheder til sin Gennem-