Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

DEN OFFENTLIGE SKOLE. 97 V. Man har formuleret Modsætningen mellem Læreren i den konfessionelle og i den konfessionslose Skole saa-ledes, at den første ofte maa tale, hvor han ud fra sin personlige Overbevisning kunde ønske at tie, den anden ofte tie, hvor han af samme Bevæggrund kunde ønske at tale; den sidste kommer derfor let under lige saa stort et Tryk som den første: Lærerpersonligheden er banlyst fra Skolen, naar Læreren ikke fuldt ud kan lægge sin Overbevisning i Vægtskaalen. — Jeg forstaar ikke ret denne Indvending. Personlighed som Lærer, det vil sige Evne til at lægge alle sin Naturs Kræfter, lydig samlede under en klar Erkendelses og en fast Viljes Kommando, ind i Løsningen af sin pædagogiske Opgave. Og den almene Skoles Opgave er den: igennem Kundskabsmeddelelsen og den aandelige Udvikling, denne medfører, at forberede Barnets senere selvstændige Gri-ben af sin Overbevisning og sin Livsopgave, at lægge det Vaabnene i Hænderne til en sejrrig Kamp, men ikke at stille det under nogen — æstetisk, politisk eller religiøs — Fane, for hvilken det én Gang for alle skulde være bundet til at kæmpe. Vil man sige, at Barnet ikke kan opdrages gennem det rent almene, men kun gennem det bestemte Eksempel og det begejstrende Syn af, hvad personlig Overbevisning hos dets Omgivelser vil sige, selv om det bag efter skal arbejde sig hen til en ganske anden Overbevisning, saa svarer jeg: Ja vel, blot at den offentlige Skole ikke er Organ for denne Paavirkning og ikke maa udsætte sig for at komme til at staa den i Vejen, hvor den med større Berettigelse kunde træde Barnet i Møde. Under saadanne Omstæn- H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I. 7