Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

DEN OFFENTLIGE SKOLE. 99 Opbydelse af alle sine Kræfter kæmper sig frem mod en fyldigere og fyldigere Virkeliggørelse af Menneskelivets Opgaver; hvis man i Historien ser et organisk Hele, hvori hvert enkelt Led har sine Forudsætninger i tidligere Led, hvor Arv gennem Slægterne og Forhold til Omgivelserne som naturlige Åarsager afføde de personlige og historiske Tilstande; hvis Historien staar for én som det store Verdensdrama, der spillende i Tidens og Rummets Former føjer Scene til Scene i bestandig ubrudt Sammenhæng gennem et fortsat Vekselforhold mellem Aarsag og Virkning; hvis man anerkender, at der er noget, som hedder historiske Love, og at al historisk Videnskab i sidste Instans gaar ud paa at efterspore disse Love gennem den samvittighedsfulde Granskning af historiske Kendsgerninger; hvis man mener at kunne uddrage af Historien, naar de rette Forarbejder ere gjorte, en Historiens Filosofi, — saa vil jeg svare ja paa det opstillede Spørgsmaal, hvor stor Uenighed der end kan være i Vurderingen af det historiske Livs enkelte Træk. Hvis man derimod ikke gaar ud fra, at den historiske Udvikling er baaren af en indre Lovgivning, er en Væsensudfoldelse; hvis man ikke opfatter Begivenheder og Tilstande som Udslag af de Kræfter, der røre sig i selve den menneskelige Natur, — saa mangler der et Midtpunkt, om hvilket man enig kunde samle sig, fordi man da principielt gør Afkald paa overhovedet at forstaa Menneskelivet, — jeg mener forstaa det paa de Vilkaar, der i det hele ere givne for menneskelig Forstaaelse. Historiens Begreb kan nu imidlertid ikke skilles fra Tanken om en organisk Sammenhæng, og hvor denne er brudt, f. Eks. ved overnaturlige Aarsagers Indgriben, ere vi inde paa et Omraade, hvor Historieundervisningen som saadan