Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

102 ER EN KONFESSIONSLOS SKOLE MULIG? Køn ved deres Love om Tros- og Samvittighedsfrihed. Denne Anerkendelse af den personlige Overbevisning og dens Krav er det første Udgangspunkt for Tanken om konfessionsløse Skoler. Men et andet Hovedtræk i den samme Udvikling er, at der gennem de mange Modsætninger, der have staaet stejlt og utilgængelig ligeoverfor hinanden, efter-haanden har arbejdet sig frem en Følelse og For-staaelse af et Fællesskab, der ligger bag ved Modsætningerne, Tanken om almene Love, der gøre dem alle til et sammenhængende Hele. Paa Sprogets Omraade hersker ikke mere den Rangforordning, der stiller et Par klassiske Sprog ligeoverfor Resten som barbariske ; man er gennem den videnskabelige Sammenligning naaet til at se det forbindende Slægtskab, der gør dem alle til Mødre, Søstre eller Døtre af hinanden. Og om de Forestillinger, der ligge bag ved Sprogenes Udtryk, gælder jo det samme: ogsaa de forme sig til et mægtigt Stamtræ med sine Rødder i de tidligste historiske Tilstande og sin Top i en fjærn, endnu ikke synlig Fremtid. Mere og mere har den hele Livsbetragtning faaet fast Fod i Anerkendelsen af en Menneskenatur, der udvikler sine Ejendommeligheder i historisk Sammenhæng uden Spring, det ene Led skydende frem af det andet. Denne Betragtning, der har behersket Naturvidenskaben, saa længe der har kunnet være Tale om en saadan, har ogsaa begyndt at lægge Aandsvidenskaberne under sit Scepter, og der er ad videnskabelig Vej indvundet et Materiale, som ivrige Granskere flittig arbejde med at lægge til rette for en rationel, rent menneskelig Forstaaelse, og hvis Resultater lidt efter lidt ere bievne Menneskeslægtens Almeneje. Det er