Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

EK EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? 103 den anden Forudsætning for Tanken om konfessionslose Skoler. Jo mere forstaaet Stof Videnskaben lægger under sig, des mere sejrer den Bevægelse, der knytter Menneskene sammen i Fred og Enighed. Under videnskabelig godtgjorte Sandheder maa alle bøje sig, der er en tvingende Magt i et Bevis, hvor Tænkningen virkelig har sagt det afgørende Ord, og paa denne Baggrund er det, Skolen, hvor dens Stilling er mest fremskudt, har udviklet sig til at arbejde. Skolen maa væsentlig opfattes som Kundskabsorgan, som en Institution, gennem hvilken et enkelt bestemt Livskrav kommer til Orde, fordi Opdragelsens andre Organer ikke længer have mægtet at omspænde det paa den Maade, som Opgaven kunde fordre. Men Kundskab er jo i Virkeligheden kun Indsigt i og Forstaaelse af Kendsgerninger; at stille den opvoksende Slægt i det rette Forhold til Livets Kendsgerninger, de nærmere og de fjær-nere, det er derfor Skolens Opgave. I Følelsen af, at der er andre Magter i Livet end dem, der med Tankens tvingende Herredømme ere i Stand til at lægge Menne-skeaanderne under sig, har Skolen draget sine Grænser snævrere end den i tidligere Tid har kunnet gøre det, den Gang Bevidstheden om Modsætningerne i det aandelige Livs Udgangspunkter endnu ikke var klart fremme. Bevægelsen gaar da hen imod at samle Skolen i dens hele Virksomhed om alt det, der kan være Menneskeslægtens Fællesgods, alt det, i hvilket de forskellige, selv om deres personlige Standpunkte] fjærne sig nok saa meget fra hinanden, alligevel kunne finde et Bindeled og en fælles Virkeplads. Skolen, som er ruget ud under Kirkens Vinger, har vokset sig kraftig og stærk og har, som saa mange Børn vendt sig bort fra