Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

104 ER EN KONFESSIONSLOS SKOLE MULIG? det Formynderskab, i hvilket den i tidligere Tider søgte sin Støtte og Styrke. De Tider ere komne, i hvilke man ser Skolen fra et væsentlig andet Synspunkt end det, hvorfra man i Middelalderen ganske naturlig og nødvendig maatte betragte den: Anerkendelse af Skolens selvstændige Opgave, Frigørelse af den paa alle Punkter er i Færd med at blive Livstanken i dens Udvikling, en Uafhængighed, der imidlertid ikke betyder det samme som en Kamp med andre Livsmagter, men kun betyder en bestemt Begrænsning til de Opgaver, som Skolen i Kraft af sit Princip er i Stand til at løse. Og naar Skolen nu har sin Opgave i det almene, følger deraf, at den, principielt set, maa staa udenfor den enkelte bestemte Konfession. Forsaavidt Skolen er konfessionel, er den det i Kraft af en historisk Tradition, ikke i Kraft af et Princip, som vedblivende vil kunne beherske dens Gerning. Det gælder da om ikke alene at drage frem, at Konfessionsløshedens Princip vitterlig og faktisk er i Lag med paa mange forskellige Steder at trænge igennem i Skolevæsnet, men ogsaa om at se, med hvilken Ret det gør sig gældende, hvilke større Frugter af Skolens Virksomhed der vil kunne ventes af dette Princips Sejr end ved Bevarelse af den hidtilværende Tilstand. For det første maa Sagen ses fra Skolens eget Synspunkt. Skolen vil, idet den tyr til det almene som sin Opgave, kunne indvinde for sit Arbejde en Mangfoldighed af Kræfter, som den, saa længe den holder sig til det snævre konfessionelle Omraade, i Følge Sagens Natur maa skyde ud. Kræfter, som maaske i og for sig vilde være ypperlige Støtter for Skolen, har den konfessionelle Skole ikke Brug for, fordi dens Tyngdepunkt er lagt ikke i den størst mulige pædago-