Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ER EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? 105 giske Brugbarhed hos Læreren, men i hans Overensstemmelse med et bestemt konfessionelt Standpunkt. Og idet Kredsen af Skolens Lærere udvides, vil dens hele Arbejde ogsaa faa et mere alsidigt Præg; der vil føres friskt Blod ind i Skolens Organisme, fordi , der ved Tanken om, at man fra forskellige Standpunkter mødes til fælles Virksomhed, vil blive en ganske anden Lejlighed til ogsaa indenfor Lærernes egen Kreds at drøfte ethvert forefaldende Spørgsmaal fra alle Sider end dér, hvor man én Gang for alle er bunden til en bestemt Grundopfattelse og, hvad enten man mere eller mindre varmt er knyttet til den, har at holde sig den efterrettelig. Skolens Arbejdskraft, Liv og Alsidighed vil kun kunne vinde ved en Frigørelse af Kræfterne. Og vende vi os dernæst til Forældrene for at se, hvorvidt deres Krav til Skolen og til deres Børns Op-, dragelse vil lide eller vinde ved en saadan Forandring, saa er det tydeligt nok, at den vil skaffe dem en større Ret over deres Børn, en større Adgang, end de nu har, til at holde dem inde paa de Baner, som deres egen personlige Udvikling fører dem til at anse for de ønskelige. Der ligger en Fare i at overlade en fremmed Magt Udviklingen af det, som i egentligste Forstand kun kan være et rent personligt Anliggende. Idet Skolen overtager en Religionsundervisning i konfessionel Aand, overtager det, som dog egentlig først kan faa sin Betydning derved, at det gennemføres i et Liv, der leves, saa har det uvilkaarlig den Indflydelse paa Forældrene, at der ligesom berøves dem noget af det, der skulde være deres egen nærmeste og første Opgave, at Brodden delvis tages af den Følelse, der siger til dem, at det er dem, som først og fremmest have at sørge for det rent personlige Liv i deres