Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

106 ER EN KONFESSIONSLOS SKOLE MULIG? Børn. Den konfessionsløse Skole vilde derfor i mange Tilfælde føre Børnene tilbage til deres Forældre ved igen at skaffe disse fri Udsigt til, hvad der er deres særlige Opgave. Men dernæst vil det jo i Følge Sagens Natur overordentlig ofte være Tilfældet, at den Udvikling, Forældrene have gemiemgaaet, i vigtigere eller mindre væsentlige Punkter ikke kan forlige sig med den religiøse Paavirkning, som deres Barn er Genstand for i Skolen. Det er aldeles nødvendigt, at der nu tit maa komme Stridspunkter frem, i hvilke Skolen og Hjemmet staa ligeoverfor hinanden som to kæmpende, der drages om Barnet og søge hver paa sin Side at faa Overtaget, og selv med den størst mulige Resignation fra Hjemmets Side vil der heri dog altid være noget, dei strider mod den sunde, naturlige Forældrefølelses Krav. Og hvad der lægger sig skillende ind imellem Forældrene og deres Børn paa et saa ømtaaligt Punkt som det religiøse, kan ikke andet end forstyrre Forholdet mellem Forældre og Børn paa den ene, Forældre og Skole paa den anden Side. Megen Uvillighed mod den offentlige Skole vilde netop derfor falde til Jorden, i det øjeblik man ogsaa her gennemførte Frigørelsen og derved saa meget varmere lagde Forældrene paa Hjærte, at Skolen ikke gik ind i deres Opgaver. Se vi dernæst paa, hvorledes en saadan Principforandring vilde virke paa Lærerne, saa er det jo klart, at ogsaa der kunde der kun være Tale om en Sejr, der var vunden, en Sejr for den frie Personligheds Ret til at gøre sig gældende, en Sejr for den moralske Holdning, som det dog først og fremmest kommer an paa, at en Lærer er i Besiddelse af. Overalt, hvor man lever sit aandelige Liv under Trykket af Meninger, man skal have, er der en Fare for, at det kan gaa