Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ER EN KONFESSIONSLOS SKOLE MULIG? 107 ud over éns rette moralske Forhold til sin Pligt. Den Frimodighed i Kampen for sin Overbevisning, som hører ethvert sandt Menneskeliv til, lider let et Knæk ved en Kommando fra oven, som for visse Mennesker i visse Stillinger paabyder en én Gang for alle given Opfattelse. Hvis man vil se hen til Forholdene, som de virkelig ere i Lande, hvor gennemført konfessionel Undervisning findes, vil man ogsaa gennemsnitlig møde, som Fællespræg for Lærerstanden, en vis Ængstelighed, en vis Frygt for at sige noget, der paa den ene eller den anden Maade ikke lader sig forlige med vedkommendes Stilling og de Fordringer, der i Kraft af denne stilles til ham, en Tilbøjelighed til at tie paa Punkter, hvor det maaske kunde være mere velgørende for vedkommende selv og hans Omgivelser at tale, et Hang til at lægge Hænderne i Skødet, hvor den første og naturligste Tilskyndelse var den at handle, kort sagt en fortsat Tagen Reb i Sejlene i mange Situationer, hvor det netop gjaldt om for fulde Sejl at styre løs paa et Maal. Den personlige Handledygtighed, den troværdige Staaen ved sit Ord, den fri Udtalelse af sin inderste Overbevisning — alle disse Elementer i et udviklet Menneskeliv ere udsatte for at lide noget, naar der er Tvang i éns aandelige Forhold, og derfor vil Skolen ogsaa fra denne Side set, gennem sine Lærere, kun kunne vinde ved en Frigørelse. I konfessionelle Lande gaar det tit saaledes, at netop de mest udpægede Personligheder i Lærerstanden ere dem, som først staa for Skud, naar der er Tale om at rense Besætningen; dem, der ere deres Overbevisning bekendt, dem, der kæmpe med aabent Visér, dem er det, der falde først i Kampen, og dog er det dem, der i Virkeligheden, moralsk set, ere Skolens bedste Støtter. Sligt undgaas