Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ER EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? 109 fordi den byggede paa det enkelte simple Princip, at Skolen kun er Organ for almengyldige, tvingende Sandheder. Den stiller sig i saa Tilfælde ikke nogen større Opgave end den kan magte, den sigter ikke mod noget Herredømme over det rent personlige Liv, et Herredømme, som den dog ikke kan fere igennem. Saa kommer dernæst det Spørgsmaal, som jo skulde være det afgørende i Aften: er det da muligt at være konfessionsløs i sin Undervisning, lader det sig gøre at gennemføre dette Princip saaledes, at det virkelig bliver til noget, at det ikke bliver et Skilt, der hænges ud, men bag hvilket Modsætningerne alligevel tumle sig lystig? Nu maa man jo indrømme, at den konfessionsløse Skole stiller store Fordringer til sine Lærere, den fordrer af dem Modenhed, aandelig Overlegenhed, den fordrer Samvittighedsfuldhed, fordrer Selvbeherskelse af dem, kort sagt, den fordrer alle de Egenskaber, som udgøre Lærervirksomhedens Blomst. Men fordrer, strængt taget, ikke al Lærervirksomhed lignende Egenskaber? Lad os gaa ud fra, at Skolen ikke er konfessionsløs, den vil aldrig kunne sikre sig ved noget som helst Middel, at alle dens Lærere i ét og alt staa netop paa det Standpunkt, som Skolens Konfession angiver. Og fordi dette er en Umulighed, viser Virkeligheden ogsaa, at det ikke finder Sted; men der er ingen andre Vilkaar, paa hvilke man er i Stand til at sætte en offentlig Skole i Scene. Den konfessionelle Skole er for saa vidt ikke til at gennemføre, naar den skulde tages i sin allerstrængeste Forstand, det Samfund, der ordner Skolen, har ingen Midler til at prøve Hjærter og Nyrer, har intet andet at ty til end netop den Samvittighedsfuldhed hos -Læreren, der forbyder ham at give sig i Lag med et Kald, til hvilket han ikke har de krævede