Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

110 EB EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? Forudsætninger. Men kan man ikke gaa ud fra, at alle, der komme til en Lærergerning i en offentlig »Skole, just have den fine Følelse for, hvor Samvittighedens Krav ligger, vil man heller ikke kunne gaa ud fra, at det hele Lærerkorps én som alle skulde kunne maa-les paa en justeret Vægt og holde det rette Maal, og dog virker Skolen Dag ud og Dag ind som konfessionel Skole. Der forlanges da i Virkeligheden af dens Lærere kun dette, at de praktisk underordne sig under Skolens Krav, at de holde deres afvigende Meninger tilbage, at de overhovedet søge paa intet Punkt at vække Strid eller Forargelse i Barnet, paa intet Punkt direkte modarbejde det, som fra anden Side principielt lægges til Grund for den hele Skoles Virksomhed. En konfessionslos Skole bliver for saa vidt ikke vanskeligere stillet, som ogsaa den netop maa stille Krav til sine Lærere, beslægtede med dem, vi her have set stillede til den konfessionelle Skoles Lærere. Den forlanger da af sine Lærere, at de skulle arbejde med selve den særlige Opgave for øje, som Skolen tjener, arbejde for Meddelelsen af de Kundskaber, der i samlet Række kunne drage ind i Disciplenes Bevidsthed, og stille dem i det rette orienterende Forhold til det Liv, de røre sig i. Skolen kan ikke og skal ikke give disse Kundskaber som blotte Brudstykker, som spredte Elementer, den maa paa alle Punkter, hvor en virkelig Sammenhæng kan paavises, søge at indordne Kundskaberne under denne Sammenhæng. Og der er jo store Omraader, hvor der i Virkeligheden slet ikke vil blive Tale om nogen Strid mellem konfessionel og ikke-konfessionel Opfattelse. Lad os først tage den Undervisning, som Skolen paatager sig at give i Naturkundskab. Det er klart, at konfessionelle