Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ER EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? 111 Hensyn her ikke vil komme til at spille nogen Rolle; man staar ligeoverfor en Gruppe Kendsgerninger, som det gælder om at tilegne sig ad rent naturlige Veje, at iagttage med sine Sanser, for at alle disse Sanseindtryk kunne knyttes sammen under mere almene Synspunkter og et Billede danne sig af Naturen, saaledes som den ordner sig i sine forskellige Grupper og som disse Grupper staa i indbyrdes Forbindelse med hinanden. Hvad enten man staar paa den ene eller den anden Konfessions Grund, er det de samme Naturlove, der skulle opspores, de samme typiske Udtryk for Naturkræfternes Virken, Opmærksomheden maa ledes hen paa, og der er ingen Fare for, at nogen Strid vil kunne blusse op, naar man, vel at mærke, husker paa at holde sig paa det Omraade, hvorpaa denne Undervisning nødvendigvis maa holde sig, Kendsgerningernes og de paa Kendsgerninger byggede Forklaringers faste Grund. Gaa vi saa over til den Side af Undervisningen, der beskæftiger sig med Menneskelivet, saa træde Vanskelighederne noget mere i Forgrunden. Dog er der en hel Gruppe af Kundskaber, hvor de endnu ingen Rolle spille: hele den sproglige Undervisning vil jo kunne gaa sin Gang uden at anfægtes af det konfessionelle Standpunkt; religiøs Følelse og sprogligt Studium ere to Omraader, der ikke staa i naturlig Forbindelse med hinanden, og man vil fra forskellig Side kunne mødes paa denne Arbejdsmark i den største Enighed. Men nu den Litteratur, der er nedlagt i de forskellige Sprog? Den plejer jo at nævnes som et af Eksemplerne paa, hvor vanskeligt det er at gennemføre den konfessionsløse Undervisning. 1 Litteraturen staar man jo nemlig overfor aandelige Fænomener, som nødvendigvis maa afspejle sig i Lærerens Bevidsthed, og det Spejl-