Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

112 ER EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? billede, der falder ind i den, maa igen straale tilbage paa Eleven, som saa paavirkes af Lærerens Sympatier. Hvor meget sandt og rigtigt der er heri, tror jeg dog ikke, Opgaven derfor behøver at blive sprængt. Jeg tænker mig nemlig som Lærer i en konfessionsløs Skole en Mand, der er i Stand til at forstaa og vurdere de forskellige aandelige Standpunkter, forstaa dem saaledes, at han paa én Gang kan stille sig indenfor dem og udenfor dem, og derfor ogsaa paa ethvert Punkt tage de rette Hensyn til Eleven og til Æmnet. Er der Tale om Litteraturhistoriens Frembringelser, saa gælder det altsaa for Læreren om at sætte sig saaledes ind i det enkelte Værks eller den hele Periodes Tankegang, at han besjælet deraf lader selve de litterære Kendsgerningers Aand tale igennem sig, medens hans individuelle Følelse eller Smag træder tilbage. Man holder sig vistnok i Reglen for stærkt til den gamle Opfattelse af Skolen som bunden til Kirken, af Læreren som en Slags Præst, naar man mener, at Vanskelighederne her skulle være uoverkommelige. Præstens Opgave er nemlig ganske vist den: at vidne om sin personlige Overbevisning, at tale ud fra denne med al den Fynd og Kraft, som staar til hans Raadighed, for at vinde Sjæle for det, han anser for det rette, det ene rette. Men Læreren har slet ikke denne Opgave, han skal ikke vinde Sjæle i den Betydning, at han skal gøre dem til sine Tilhængere eller til sin Overbevisnings Tilhængere, han skal udvikle og frigøre disse Sjæle saaledes, at de blive i Stand til selv at vælge deres Standpunkt, naar de have samlet det fornødne Livsstof til at kunne træffe et Valg; ud over det gaar hans Opgave ikke, efter den Maale-stok vi her have anlagt paa Læreren. Og forsaavidt han da ogsaa maa være til Stede i Undervisningen med