Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ER EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? 113 sin Personlighed, er der noget, der hedder bunden Varme, en Varme, som i dette Tilfælde ikke træder direkte frem i Forkyndelsen af de Sandheder, for hvis Skyld Læreren kunde blive sin personlige Overbevisnings Apostel, men derimod i den Sjælfuldhed, med hvilken han er i Stand til at sætte sig ind i Æmnet for sin Undervisning, og den Aandsbevægelighed, med hvilken han er i Stand til at sympatisere med det forskellige, til kritisk at kunne leve sig ind i vekslende Tiders Tankegang og vekslende Personers Stemning og Følelse. Staar han f. Eks. ligeoverfor et saadant litterært Storværk som Dantes „Guddommelige Komedie“, vil hans Opgave som Lærer i Litteraturhistorie paa ingen Maade være den kritisk teologiske at vurdere den Livsanskuelse, som udtaler sig gennem Dantes Bog, i Forhold til det Standpunkt, Læreren selv staar paa, men at vise, hvad det, historisk set, er for en Aand, der udtaler sig gennem Arbejdet, hvad det er for Sider af Middelalderens Liv, som dér træde én i Møde, hvad det er for forskellige Tidsalderes Tanker, der brydes med hinanden om Herredømmet, naar midt i den middelalderlige teologiske Skolastik de frieste og friskeste Udtryk for Naturbegejstring bryde ind. Læreren maa ligesom kunne vandre rundt i de store, rummelige Sale med aabent Øje for deres Bygning og Udsmykning og gøre sine Elever opmærksomme derpaa, men uden at det for ham som Lærer i Litteraturhistorie bliver det afgørende, om Dante, religiøst eller teologisk set, havde Ret i sin Opfattelse eller ikke. Saaledes maa han lægge hele sit Stof tilrette, og ud fra det Synspunkt ville i Virkeligheden den konfessionelle og den ikke-konfessionelle Lærer komme til at staa hinanden meget nær. Forskellen beror i mange Tilfælde mere paa den H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I. 8