Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

114 ER EN KONFESSIONSLOS SKOLE MÜLIG? forskellige Opfattelse af, hvad det vil sige at være Lærer, end paa det forskellige personlige Standpunkt, hvorpaa Lærerne staa. Gaa vi nu over til selve Historien, som skulde være det allervanskeligste Punkt, saa er der maaske visse Afsnit af den, som paa Grund af Tidernes Ugunst maa stilles udenfor Behandlingen i en Skole som den konfessionsløse Skole, vi her skildre. I Følge selve Undervisningens Princip høre de naturligvis med til det, som skal meddeles Børnene, men det er jo ikke altid, de historiske Tilstande ere saaledes, at et Princip kan gennemføres i sit fulde Omfang, ihvorvel den endelige og blivende Løsning af Problemet er og maa være den, at hele den historiske Udvikling drages ind med i Undervisningen, naar Livsvilkaarene ere bievne andre end dem, under hvilke f. Eks. vi i Øjeblikket leve. Saa bliver det da her det Synspunkt, der anlægges, at gennemarbejde i Skolen alt, hvad der uom-stridelig er i Stand til at drages ind under en rationel historisk Opfattelse. Det gælder for det første om Oldtidsfolkene, at det Synspunkt, vi skildrede for lidt siden ligeoverfor Litteraturhistorien, ogsaa her vil kunne gennemføres uden store Vanskeligheder. Man vil rent historisk kunne skildre Grækernes Liv i Oldtiden saaledes, at det efterlader blivende Indtryk af noget stort og menneskeligt, og den konfessionelle og den ikke-konfes-sionelle Lærer ville her kunne arbejde Side om Side paa at meddele deres Elever en Række neutrale malende Livsbilleder, alene forskellige ved den større eller mindre Kunst, som hver af dem er i Stand til at lægge i sin Fremstilling. Kun, naar vi komme til „den hellige Historie“, det Afsnit af Historien, i hvilket — efter den ene Opfattelse — de naturlige Aarsagers Kæde brydes og over-