Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ER EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? 115 naturlige Kræfter gribe ind, stiller Sagen sig noget anderledes, og dog vilde man vistnok ogsaa her kunne finde Vej. I det øjeblik man stiller sig paa det Standpunkt ikke at meddele, hvad der i og for sig er historisk Sandhed eller ikke, siden man endnu ikke kan blive enig om noget Sandhedskriterium at styre efter, men at meddele, hvad de foreliggende Kilder indeholde, f. Eks. fremstiller, hvorledes det gamle Testamente skildrer et enkelt Folks Udvikling med dets stadige Koncentration om det religiøse Problem, skildrer dette Folk som det, i hvilket en egen Opdragelsestanke er bleven virkeliggjort, - med Overlegenhed nok, med Forstaaelse nok til ogsaa der at kunne se bort fra det Standpunkt, man selv staar paa, for at leve sig ind i det historiske Standpunkt, saa vilde heller ikke denne Undervisning frembyde saa store Vanskeligheder, at ikke Opgaven skulde kunne løses, hvis det kom an derpaa. Men, som sagt, Faren er her større, fordi Øm-taaligheden fra deres Side, der ere personlig interesserede i en konfessionel Opfattelse, er saa meget mere levende, og derfor maatte en Opgave som denne foreløbig maaske helst blive liggende, for at ikke Undervisningen praktisk skulde strande paa et eller andet uformodet Skær. Og hvad der gælder om det gamle Testamente, gækler naturligvis i forøget Grad om det nye, fordi det historiske Element træder saa meget mere tilbage og det direkte religiøse Moment saa meget stærkere frem. Men komme vi til den senere Historie, blive Vanskelighederne igen mindre, naar man blot resolut gaar ind paa at tage Sagen historisk, o: holde sig til de foreliggende Kendsgerninger og ikke bruge Undervisningen til derigennem at indøve Sandheder, som udspringe af en blot personlig Overbevisning. Vi ere alle-8*