Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

116 ER EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? rede komne paa saa stor Afstand f. Eks. fra Middelalderens Katolicisme og dens Kampe med den nye Tid, der trænger ind, at vi uden stor Vanskelighed ere i Stand til med en god Vilje at sætte os ind i dens historiske Betydning, saa vidt de historiske Studier strække sig, og at kunne fremstille den, uden at her til Lands f. Eks. den protestantisk konfessionelle Bevidsthed vilde føle sig stødt ved, at én, der ikke stod paa dens eget Standpunkt, tog denne Undervisning i sin Haand. Men ogsaa Erkendelsen af, at Oversigten over hele Historien i dens Sammenhæng, at Indtrykket af de store Livstanker, der maatte bære Historien i dens Udvikling, i Virkeligheden paa afgørende Punkter ligger over Børns Horisont, fører os til at fastholde det samme Synspunkt. Man vil da ræsonnere saaledes: hvad det kommer an paa, er netop at give Kendsgerninger, fordi Eleven endnu ikke er moden til i et samlet Overblik at vurdere disse Kendsgerningers Forhold til de religiøse Sandheder. Man er vant til at overvurdere Børns Fatteevne, og jeg tror, at den konfessionelle religiøse Undervisning i Skolen har bidraget til denne Overvurderer). Man tror at kunne føre Børn ind paa en personlig Overbevisning, der kræver ganske andre Udviklingstrin gennemgaaede, end et Barn kan have magtet, en ganske anden Sum af Erfaring end den, der i dets Alder kan ligge til Rede, og man fører det derved ikke sjælden ind paa en umoden Behandling af Problemer, som vilde gribe det ganske anderledes i deres Oprindelighed og Friskhed, hvis de gemtes til den Tid, i hvilken det var naturligt for Barnet at stilles Ansigt til Ansigt med dem. Af denne rent pædagogiske G-rund mener jeg, at det ogsaa i Historieundervisningen gælder