Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ER EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? 117 om ikke at stramme Buen mere end at den kan holde, ikke at ville give Børn en Forstaaelse af historiske Kendsgerninger, som de dog i Virkeligheden ikke ere i Stand til at tilegne sig. Begrænser man Opgaven saa-ledes og tænker sig den lagt i Haanden paa en udviklet Lærer, saa vil mange af de Farer, man frygter for, falde til Jorden, og Undervisningen vil kunne gennemføres uden noget Sammenstød i Barnets Bevidsthed mellem det, som det fra forskellige Sider hører. Men, spørger man maaske saa, vil ikke det, at man saaledes begrænser Skolens Opgave ved at holde sig til Kendsgerningerne, føre til, at Skolen mister den Karakter af en opdragende Skole, som det har været dens Stolthed at arbejde hen imod i alle senere Tider? Jeg tror, at man maa svare nej paa dette Spørgsmaal. Skolen vil ikke høre op at være en opdragende Skole, selv om den bliver det i en noget anden Betydning, end man maaske i Almindelighed er vant til at forbinde med Ordet. Hvad der nemlig gør Skolen opdragende, er dette, at den lærer Barnet at arbejde i bestemte Opgavers Tjeneste, lærer det at bøje sin Vilje og sine Evner ind under Gennemførelsen af Arbejder, som kun kunne lykkes derved, at Barnet sætter alle sine Kræfter ind. At det ledes til at arbejde, styret af Hensynet til sin Pligt, det er det, som er den egentlig opdragende Magt i Skolens Virksomhed, og det er et Motiv, som ligger udenfor det konfessionelle. Skolen vil vedblive i lige saa høj Grad som nu, paa mange Punkter i endnu højere Grad, at kunne virke opdragende, Personlighederne ville udvikles som nu gennem de Krav, der stilles til dem, men udvikles mere end nu gennem Bevidstheden om, at den personlige Overbevisning og Aandsfriheden i det hele taget ere