Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

118 ER EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIS? anerkendte Magter i Menneskelivet, og at intet Baand udefra befaler den enkelte at sige noget, han ikke fuldt kan staa ved. Naar Skolen er opdragende, saa er det derhos for en væsentlig Del indirekte gennem sin Undervisning. Den har først og fremmest at paavirke Erkendelseslivet, men den bliver samtidig opdragende paa andre Omraader, forsaavidt heje den øvrige Menneskenatur er til Stede i Baggrunden ved denne Udvikling af Erkendelseslivet. Ad denne Vej bør altsaa Skolen, den offentlige Skole, løse sin Opgave, og ad denne Vej vil den ogsaa være i Stand til at levere det Samfund, som har oprettet den, et Korps af Borgere i Staten, som ere i Stand til at bruge deres Evner med den Kraft, der overhovedet staar til deres Raadighed, og bruge dem til bedste for de Formaal, Staten og Samfundet maa anerkende som sine højeste og ypperste. Hvad den direkte moralske Paavirkning angaar, som jo paa mange Steder har afløst den egentlige konfessionelle Paavirkning, saa tror jeg, at den maa forme sig noget forskellig efter de forskellige Folkeslags Modtagelighed for sligt. Jeg tror saaledes, at lier i Danmark vilde det ikke stemme helt med Folkekarakteren, om man vilde udsondre en særlig Undervisning i human Etik, som man vel maatte kalde det, og henlægge den til Børneskolen. Men deraf følger naturligvis ikke, at man ikke skulde kunne bruge det foreliggende Stof, idet man lod det bryde sig i Barnets Tankegang, til ogsaa at give Barnet levende Indtryk af, hvad et Menneskeliv, rigt paa moralske Fortrin, har at sige, at man ikke ud fra de Eksempler, som Historien og Litteraturen frembyder, ogsaa i den Henseende kan frugtbargøre Barnets Indbildningskraft og derigennem trænge ind i dets Følelse og styrke dets Vilje. Meningen med, at