Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

ER EN KONFESSIONSLØS SKOLE MULIG? 119 jeg har hævdet Kendsgerningerne som dem, paa hvilke Skolen skulde bygge Løsningen af sin Opgave, er jo ikke den, at disse Kendsgerninger ligeoverfor Barnet kun skulle, staa som kolde, ligegyldige Skikkelser, paa hvilke Barnet hverken skulde kunne ofre sin Sympati eller sin Interesse. I Barnets Sind maa naturligvis alle disse Indtryk farves, saaledes som det falder naturligt for et Barn. Det maa vælge sine personlige Helte ud af det hele store Galleri, som dets Undervisning frembyder, det maa øve sine Kræfter i at efterligne disse Helte og forme Livet omkring sig i sin Leg paa den Maade, som dets Idealer foreskrive det, det maa drage Undervisningens Indhold med ind i sine personlige Interessers Kreds; saa vil derigennem ogsaa en opdragende Paavirkning lægge sig for Dagen, som ikke vil blive uden Betydning for Barnet. Det har under mange Tiders Undervisning været et væsentligt Savn netop dette, at der var et altfor stort Spring fra Barnets Leg til dets Arbejde, at dets Undervisning ikke fik den befrugtende Indflydelse paa dets Fantasis frie Spil, som kunde gøre, at de Indtryk, det der havde modtaget, ogsaa kom til at spille en Rolle i dets Liv. Der hai været for bred en Kløft mellem Barnets Færd i og udenfor Skolen, og dette har for en stor Del netop ligget i, at man i Skolens Virksomhed ikke har valgt den Fremgangsmaade, som ligger Barnets Væsen og Udviklingstrin nærmest. Skulde jeg i en kort Sum samle, hvad jeg menei er den væsentlige Opgave for Skolen, saa skulde det altsaa væi’e den, med det mest gennemførte Hensyn til, hvad Barnet paa sit naive Standpunkt er i Stand til’ at tilegne sig, med et lige saa gennemført Hensyn til at vælge netop de Fremstillingsformer, som falde sam-