Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

138 RELIGION OG SKOLE. II. fik fire Skilling i Betaling for Timen, og som, da Nøden tvang hende til at gøre Strike og forlange fem, fik sin Afsked for sin Opsætsighed. Som enhver Anekdote stiller ogsaa denne Sagen paa Spidsen; men den peger dog paa et af de Punkter, hvor Skoen trykker. Naar Poul Møller i en af sine Strøtanker spørger: „Hvoraf kommer det, at man anser det for Uredelighed at sælge afkogte Teblade eller tyggede Skraaer, men ej at informere tolv Timer i Døgnet?“, saa lyder Svaret ganske simpelt: Fordi de, der gøre det, har Kniven paa Struben og nødig vil sulte. Hvad Københavns offentlige Skolevæsen har gjort for at forbedre sine Læreres Stilling og derved fremme deres Lærerdygtighed, er al Ære og Tak værd, men kommer jo kun en ringe Del af Landets Lærere til gode, og hvad det private Skolevæsen an-gaar, er det de fleste bekendt, hvorledes alle de Forsøg, Lærerne i de senere Aar have gjort paa at opnaa gunstigere Lønningsvilkaar, ere fuldstændig strandede. I sidste Instans ligger dette i en mangelfuld Opfattelse af, hvor betydningsfuld og hvor ansvarsfuld en Lærers Virksomhed er, i en letsindig Miskendelse af hans Arbejdes Værd og Blindhed for, hvor stor en aandelig og legemlig Kraft der maa sættes ind paa det. Her er i Virkeligheden et alvorligt Punkt, hvor det gælder om at anerkende Individets Ret. Tanken om den Frihed i Udviklingen, Barnet har Krav paa, vender jævnlig tilbage i Prof. Rovsings Skrift, og han minder af og til uvilkaarlig om den individuelle Friheds Hovedtalsmand i vore Dage, Stuart Mill. Saaledes, naar han siger: „Livet anviser Skolen det Stofomraade, indenfor hvilket den kan træffe sit Valg. Der rejser sig her en Betænkelighed, som ikke er uden Betydning. Naar Skolen stiller sig i dette Af-