Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BELIGION OG- SKOLE. II. 139 hængighedsforhold til det Aandsliv, der omgiver den. vil den jo ved denne Indskrænkning ogsaa komme til at paatvinge det begyndende Individ en tilsvarende Begrænsning, idet den lægger an paa at indskrænke hans Synskreds: ved saaledes at indøve og befæste den unge i det, som Slægten allerede har, gør man ham vel brugbar for det virkelige Liv, som det nu er, men der er Fare for, at han ogsaa med det samme mister noget af den Evne til at føre Livet videre, som han vilde besidde, hvis han, mens han var uhildet og upartisk, tillige var bleven orienteret i andre, fremmede Synskredse. Det er uden Tvivl en rigtig Tanke, at der under den almindelige Forberedelse, saa vidt det er muligt, bør sørges for, at det unge Individ ikke ved sin Indtrædelse i Samfundet skal være ligesom prædestineret til kun at eftergøre og fortsætte, hvad der hidtil er gjort af de andre. Paa den ene Side er det Synd mod Individet, der saaledes maatte komme til at begynde sin Livsvandring med en Hæmsko paa sig, hvorved det vilde hindres i at hæve sig til det frie Syn paa "V ei den, uden hvilket den medfødte Begavelse kun efter møjsom Kamp kan udfolde sig. Paa den anden Side vilde det være Uret mod Samfundet, der maatte komme til at savne den Berigelse og Løftelse, der skulde komme det hele til gode fra de fremspringende Højdepunktel (S. 69 f.). Paa intet Omraade finde disse Tanker jo i vore Dage større Anvendelse end paa det religiøse, af let forklarlige Grunde har Traditionen ingensteds saa faste Rødder som der. For den, som er vokset op i visse religiøse Forestillinger uden stærk Tiang til at diøfte dem og har indaandet dem med Luften, han har levet i, ere disse Forestillinger i den Grad smeltede sammen med alle hans Livsindtryk og have i den Grad hjulpet