Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

EELIßlON OG SKOLE. II. 141 frygt kunde lægge Grunden til Gudsfrygt, saa er det rimeligere at antage, at en saadan fortvivlet og pinlig Syslen med de religiøse Forestillinger snarere vil vække en Uvilje og Afsmag for disse Forestillinger, der forplanter sig ind i den modnere Alder. Og naar man har henvist til Barndommens friske og villige Hukommelse, i hvilken man uden Betænkelighed skulde kunne indpode Læresætninger og Betragtninger, selv om de endnu ikke blive forstaaede, fordi Tiden og Modenheden altid senere vilde kunne puste Liv i det døde, saa strider dette afgjort mod den psykologiske Erfaring, at hvad man én Gang er traadt i et blot mekanisk Forhold til, det har derved for en stor Del mistet sin Spirekraft for bestandig. Efter saaledes paa Psykologiens Vegne at have protesteret mod den religiøse Systemundervisning taler Forf. i Religionsfrihedens Navn, og denne kræver, at Tanken om Sognebaandets Løsning ikke blot gennemføres paa Kirkens, men ogsaa paa Skolens Omraade; Retten til at vælge en Præst i Overensstemmelse med sin egen Grundopfattelse lammes paa en følelig Maade i sine Virkninger, naar man ikke kan fuldstændiggøre den' med Retten til at vælge en Lærer for sine Børn, som man religiøst kan arbejde sammen med. Men saa kan den konfessionelle Religionsundervisning ikke beholde sin nuværende Plads i Skolen. Et af to. enten maa al Religionsundervisning, al Behandling af religiøst Stof, udskydes, eller ogsaa maa i hvert Tilfælde den dogmatiske Side deraf udskilles fra Skolen, „alle dogmatisk tilspidsede Læresætninger være den fremmede“ (S. 108). Endelig kræver den sociale Grundsætning om Lighed i Fordelingen af Byrder og Rettighedei det samme: naar de, der staa udenfor Folkekirken, maa