Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

143 RELIGION OG SKOLE. . . Sand Religiøsitet er altsaa uadskille-med den oprigtige Vilje til at føre et men tillige rigtignok med Bevidst-være langt fra at have gjort eller gøre slaa op i „Nordisk Konversationsleksikon “s anden Udgave og læse: „Religion er ikke blot Lære om Gud og Guds Forhold til Verden, men tillige den personlige Tro paa denne Lære samt den ved denne Tro betingede Viljesretning . lig forbunden sædeligt Liv, heden om at det saaledes, som det skulde gøres, altsaa med Bevidstheden om Synd. Men Syndsbevidstheden medfører atter Trang til Forsoning og Forløsning, og disse to Begreber, Synd og Forsoning, ere saaledes de to Grundbegreber i enhver Religion . . . Kristendommen er ikke blot en sandere Religion end nogen af de tidligere, men den absolut sande eller fuldkomne Religion, idet den indeholder det, som er Religionens absolute Formaal: Adgang for Menneskets Sjæl til at blive ét med Gud.. De Sandhedselementer, der findes i de hedenske Religioner, stamme fra den oprindelige Gudsaabenbaring til Menneskeslægtens Stamfædre, hvoraf der trods al Forvildelse er blevet Spor tilbage i enhver Religion.“ For en saadan Definition, som mangen maaske ikke uden Grund vil undre sig over at finde i et Konversationsleksikon og i sit stille Sind ledsage med et Udraabs-tegn i Parentes, er, som det synes, „det almindelig religiøse“ Problemet om Synd og Forsoning. Den, som har skrevet Artiklen, vilde som Lærer, selv om han ønskede kun at holde sig til det almindelig religiøse, øjensynlig strejfe dybt ind paa det Omraade, andre med lige saa stor Ret vilde kalde det særlig dogmatiske. Har man f. Eks. Lov til at frakende en Rationalist eller en Panteist Religiøsitet? Og dog vilde de upaatvivlelig have en ganske anden Opfattelse, som de