Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

146 RELIGION OG SKOLE. II. danne Personligheder, i hvem det religiøse har dannet sig frit, ubehersket af den religiøse Tradition og de givne Trosbekendelser, Ret til at kræve, at deres religiøse Liv ikke krænkes og modarbejdes igennem Skoleundervisningens Indvirkning paa deres Børn? Et vigtigt Hensyn endnu kræver en principiel Udelukkelse fra Skolen af al, selv den mindste Gnist, direkte dogmatisk religiøs Påvirkning; det er Hensynet til Lærerne. Som Forholdene nu i Følge Loven ere, falder Misligheden ved den modsatte Ordning tydeligst i øjnene ved Almueskolerne. Selv om et Menneske havde den mest brændende Kærlighed til Lærervirksomheden og følte det som et personligt Kald særligt at ofre sig for de fattiges og ringes Børn, selv om lian desuden havde de mest udviklede Evner i den Retning, var i Besiddelse af den uforklarlige Tiltrækning for Børn, der gav hans blotte Tilstedeværelse blandt dem den rette Myndighed, saa var han dog udelukket fra at faa nogen væsentlig Del i Almueskolens Gerning, hvis han f. Eks. stod udenfor Folkekirken. Det er klart, hvor meget ikke blot han, men ogsaa Skolen taber derved. Den Tankegang, i Kraft af hvilken han udelukkes, minder om hin rettroende Jødes, der, da han som Repræsentant for sin Menighed var med at forhandle om Ansættelsen af en ny Bassist i Kirkekoret, udbrød: „For at være en god Bas maa man først og fremmest være religiøs.“ Og hvilket Tryk lægges der dernæst ikke paa alle de Almueskolelærere, som vel af Navn befinde sig i Folkekirkens Skød, men alligevel ikke i ét og alt kunne komme til Ro i dens Lærdomme! Som Privatmænd vilde de haft Lov til at give deres Tvivl Luft og gennemarbejde den sammen med ligesindede; som Skolelærere maa de ikke blot