Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

£ 00 RELIGION OG SKOLE. II. staa i bevidst eller ubevidst eller ubevidst Modsætning til det; en Mulighed, der overfor et offentligt Skolevæsen ikke kan afvises. Hvorfor skulde Mennesker, fordi de have forskellig Mening om visse af Livets Grund-spørgsmaal, derfor ikke i Fred og Venskab kunne arbejde sammen paa det, hvorom de ere enige? Var det ikke i sin Orden, om troende og ikketroende, hver paa sit Grundlag, kæmpede i Forening om Indførelsen af borgerligt Ægteskab for alle? Ingen var jo derved af-skaaren fra den kirkelige Stadfæstelse. Og er Kampen for den borgerlige Skoleundervisning for alle ikke et Sidestykke dertil? Ingen vilde jo heller derved være afskaaren fra Deltagelse i Kirkens Liv. At Barnet af den Grund ikke vilde forblive ubekendt hele sin Skoletid igennem med det religiøse Livs Betydning i Menneskeslægtens Historie, at det ikke vilde blive unddraget Paavirkningen af de store religiøse Personligheders Billede, saaledes som det maatte tegnes for dem, naar disse Personligheder traadte ind paa Historiens Skueplads, at den jødiske Historie i sin Egenskab af Dannelsesmiddel lige saa lidt vilde falde bort af Undervisningen som andre betydningsfulde Folkeslags Sagn-og Oldhistorie, alt dette behøver kun at antydes. Det er blot Standpunkt og Belysning, der forandres; den dogmatisk religiøse Begejstring for disse Personer og Begivenheder skal afløses af den historiske og rent menneskelige; og det er jo bekendt, hvilken Forandring det gør, naar en ny Farve bryder det Lys, der falder ind over den gamle, velkendte Skueplads. Alt, hvad der her er bragt paa Bane, er Tanker og Bestræbelser, som Frihedstrangen fører med sig. Men denne maa nødvendigvis ogsaa lægge sig for Dagen igennem en Kamp for, saa vidt som muligt, at lade